
Hej! Mit navn er Ollie
Jeg fik min første hund, da jeg var 14 år gammel og derfra er jeg kun faldet længere ned i kanin(hunde)hullet. Siden da har jeg haft border collier og jagthunde, navnlig toller og labrador.
Border collierne Spot og Mason og tolleren Fanta er tre hunde, der på hver sin måde har ledt mig dertil, hvor jeg er i dag.
Spot, fordi han som familiens første hund kickstartede min interesse for adfærd.
Mason, fordi han gav mig selvtilliden til at prøve kræfter med konkurrencesport.
Og Fanta, fordi hun lærte mig, at forskellige hunde kræver forskellige tilgange og at kreativitet – og en vis mængde stædighed – er hundeejerens bedste våben.

SERVICEHUNDETRÆNING
Jeg har nu Pepsi, en F1 labrador, som jeg træner via Svenska Service- och Signalhundsförbundet til at være servicehund. Jeg interesserer mig i høj grad for det psykologiske aspekt af relationen mellem hund og menneske, samt hvordan begge parter påvirker hinanden – især i positiv retning.
Efter personligt at have oplevet, hvordan hunde kan ændre liv, er min drøm på sigt at hjælpe andre med træning af servicehunde.
MIN TILGANG
I mine øjne er den trygge og tætte relation fundamentet i en givtig hund/ejer-tilværelse og det er også det, min tilgang til hunde og træning bygger på.
Jeg vægter hundens iboende raceegenskaber højt og tror på, man kommer længst ved at samarbejde med nærmere end modarbejde disse egenskaber.

Uddannelser
- Fysiurgisk hundeterapeut v. Center for Dyreterapi
- Klikkerinstruktør v. Canis Norge
- Puppy Start Right Instructor v. Karen Pryor Academy
- Rehabiliteringsterapeut v. Center for Dyreterapi (igangværende)
- Fitnessinstruktør v. Center for Dyreterapi (igangværende)
Kurser
- …
- …
- …