Massage
Massage er mekanisk afspænding. Det betyder, at vi påvirker vævet direkte og afspændingen kommer som umiddelbart respons på den friktion, vi skaber i muskelfibre, fascia osv.
Massage
- Øger blodcirkulationen og kropsvarmen lokalt
- Øger lymfecirkulationen og kan modvirke væskeophobning
- Øger elasticitet i muskler og sener
- Sænker blodtryk gennem påvirkning af det autonome nervesystem
Ved spændinger vil affaldsstoffer ophobes og det øger spændingsniveauet yderligere. Massage kan være med til at bryde den onde cirkel og genoprette normal funktion.
KST – kranio sakral terapi
KST udspringer af osteopatien og fokuserer på kraniosakral-systemet.
Inde i rygsøjlen ligger rygmarven og om rygmarven findes en beskyttende og nærende væske kaldet spinalvæsken, der løber fra kraniet til sakrum i en rytmisk bevægelse. Fokus i KST ligger på at opretholde balancen i denne rytme for at støtte optimal funktion i nervesystemet.
Modsat massage, der er mekanisk afspænding, fungerer KST via kemisk afspænding.
Ved kemisk afspænding aktiveres kroppens egen afspændingsfunktion gennem påvirkning af nervesystemet. Ideen er altså at hjælpe kroppen med at hjælpe sig selv.
I KST bruges meget blid berøring – fortrinsvis på kraniets knogler, ned langs overlinjen og til korsbenet – til at aktivere det parasympatiske nervesystem, så kroppen igangsætter afslapning.
KST er især en hjælp for sensitive eller meget ømme hunde, hvor traditionel massage kan blive for indgribende.
Mobilisering
Mobilisering karakteriseres ved gentagende og rytmiske bevægelser i led.
Modsat manipulation, der bl.a. ses i kiropraktik, er mobilisering non-impulsivt (dvs. ingen pludselige ryk) og holder sig udelukkende indenfor leddets passive bevægelsesgrænse.
I ledmobilisering ligger fokus på blide bevægelser, indenfor leddets elastiske grænse, der dels opretholder men også forbedrer eventuelt indskrænket range of motion (leddets mulige bevægelse).
I ledmobilisering har vi fat i knoglerne, men formålet er egentlig at få fat i det, der hører sig til – nemlig blødvævet, der hæfter på. En knogle kan ikke i sig selv være hverken stiv eller spændt, men bevægelsen i et led mellem to knogler kan være begrænset på grund af spændinger i omkringliggende blødvæv, f.eks. muskler og ligamenter.
Formålet med mobilisering er at bruge rytmisk bevægelse af knogler til at afspænde de tilhørende strukturer og derved genoprette det eller de influerede leds normalfunktion.
